Udgivet i Skriv en kommentar

Hvilken golfbold skal jeg vælge?

Hvilken golfbold skal jeg vælge?

Bedste golfvogn med 3 hjul

Bedste golfvogn med 4 hjul

Bedste golfvogn til prisen

Hvilken golfbold du skal vælge afhænger af flere ting:

  • svinghastighed
  • angrebsvinkel på bolden
  • spillestil
  • hvilket favoritmærke du har
  • økonomi

Alle golfbold mærker laver golfbolde til alle spillertyper

Alle de store golfbold mærker, her tænker jeg Titleist, TaylorMade; Srixon, Wilson, Callaway mfl har alle golfbolde som passer til dig!

Det er måske en overraskelse for dig, men alle mærker tilbyder golfbolde til de forskellige typer golfspillere der findes.

Grunden til det er pga. deres forhandlere.
Hvis fx en forhandler kun skal have 1 eller 2 boldmærker, skal de kunne tilbyde golfbolde til alle.
Så hvis der kommer en ind i butikken, skal sælgeren kunne tilbyde en golfbold der passer til kunden / spilleren.

Derudover vil flere typer bolde fra samme mærke give mere hyldeplads og synlighed i butikkerne, og derved (forhåbenligt) mere gennemsalg.

Ulempen er at nogle boldtyper slet ikke sælger i butikkerne, men det skal øget salg af en type bold gøre op med.

Da jeg kørte som sælger af Srixon i Danmark, var vores salg 80% af Srixon AD333 og 20% på de resterende Srixon modeller (Soft Feel og Tour bolde). Så når vi lavede forhandleraftaler skulle forhandleren tage alle bolde ind, men det kunne være meget begrænset af fx Tour bolde, men bare det at der var 4 modeller fra Srixon gjorde at folk gerne ville prøve og derefter vælge AD333, som var og stadig er bestselleren fra Srixon.

Nogle golfboldmærker ejer endda flere mærker for netop at kunne tilbyde dette. Fx ejer Titleist også Pinnacle og bruger dette som deres billige golfbold. Callaway ejer fx Topflite, Wilson Staff ejer fx Ultra osv.

Karakteristika for golf spillertyper

Golfspillere kan groft set deles op i disse katagorier:

  • proer og elitespiller hcp. +5 til 5
  • God klubgolfere hcp 5 til 12
  • Gennemsnitsgolfere hcp 13-30
  • Seniorgolfere, kvinder, juniorer (lav svinghastighed)
  • Begyndere og nye golfspillere hcp +36

Et godt tip uanset dit niveau:

Vi anbefaler at du spiller med samme bold hver gang. Så du lærer hvor langt og højt den flyver, samt hvordan den reagerer i det korte spil.
Ved at spille med den samme bold hver runde bliver du en mere stabil golfspiller.

Pro´er og elitespillere – hcp. +5 til 5

Høj svinghastighed, masser af tryk i bolden.
Super teknik så de kan slå backspin og styre boldens flugt i luften – vel at mærke hvis det er den rigtige bold.
For at kunne lave backspin eller styre en fade eller draw kræves der nemlig både den rigtige teknik, det rigtige udstyr og den rigtige golfbold.
Golfbold til pro´er og elitespillere: 3 eller flere lag.
Det yderste lag – skallen – er helt tyndt max 2 mm. og i et blødt og fleksibelt materiale – typisk Urethan. Det gør at man kan lave masser af spin og har super god følelse og kontrol med bolden.

Mellemlaget og kernen af bolden er designet for at skabe maksimal længde ved boldens kraftoverførsel og lavt spin med driveren, køller og de lange jern.

De bedste golfbolde til pro´er og elitespillere:

Titleist ProV1 og ProV1X, Srixon Z-Star, Taylormade TP, Callaway Chrome Soft


God klubgolfer – hcp 5 til 12:

Hcp. 5-12.
Typisk ikke helt så høj svinghastighed som pro´er og elitespillere med stadig med svinghastighed, og derved længere slag, end den gennemsnitlige klubgolfer.

Denne typer golfer har typisk spillet golf i mange år, og har god styr på sit spil og kender deres gode og dårlige sider af golf spillet.

Den bedste golfbold til den bedre klubgolfer:
Enten den samme slags bolde som pro´erne bruger eventuelt i en blødere version (pga lavere svinghastighed). Hvis de ikke gider bruge helt så mange penge på golfbolde, så findes der billigere bolde som både giver super følelse i det korte spil, ok med stop og backspin og til en lavere pris.

Forslag til den optimale bold til disse spillere:

Titleist Tour Soft, Srixon AD333 Tour, Wilson DX3


Golfbolde til gennemsnitsgolfer – hcp. 13 til 30:

Gennemsnitsgolfere skal gå efter en bold som er nem at styre, dvs uden for meget spin da spin også er sidevejs, dvs slice og hooks bliver værre end hvad godt er.

Derudover anbefaler vi en golfbold som er forholdsvis blød i fornemmelsen, da det vil gøre det korte spil og putning nemmere og til en større fornøjelse.

Anbefalinger af golfbold til gennemsnitsgolferen:

Titleist Velocity, Srixon AD333, wilson DX2 Soft


Golfbolde til Seniorer, kvinder og juniorer

Grunden til at disse 3 spillertyper er i samme kategori er:

  • de har alle lavere svinghastighed (under 80 mh med driveren)
  • de spiller alle regelmæssigt, og har spillet flere år
  • typisk forholdsvis gode i det korte spil for at kompensere for manglende længde

Men hvilken golfbold skal spillere med lav svinghastig så vælge?

Her gælder det om at vælge golfbolde som er meget bløde i kompression. Det betyder at hele bolden er blød og lettere at trykke sammen. Det gør at spillere med lavere svinghastighed kan trykke den mest muligt sammen i træføjeblikket og derved få maksimal længde på slagene.

En anden fordel ved de bløde bolde er, at de giver super god fornemmelse i det korte spil som typisk er en force blandt denne spilletype.

Forslag til den optimale golfbold til Senior, dame eller juniorer:

Titleist DT Soft, Srixon Soft Feel, Wilson DX2

Hvad med Dame golfbolde?

Der findes også dame golfbolde, men typisk er det samme bold bare tilføjet et “lady” og så i en anden emballage. Det er fordi det er meget dyrt at starte en golfbold produktionslinje op, og når spillertypen er stort set ens som herre spillere med lav svinghastighed, så giver det god mening at have samme bold men markedsført under Lady.

Golfbolde til begyndere:

Lige her vil jeg sige at golfbolden ikke er det vigtigste, dog vil jeg anbefale forholdvis nye bolde, da meget brugte bolde kan være slidte i dimples, have mærker, hakker og andre egenskaber, som forhindrer bolden i at flyve lige (og langt). Derfor skal du heller ikke købe billige søbolde, da du ikke ved hvor længe de har ligget under vand. Når søbolde har ligget i vand længe, så forringes egenskaberne markant, og de flyver kortere og dårligere.

Men da golfbolde har det med at blive væk, og det fedeste er altså ikke at gå og lede efter dem, så anbefaler vi at købe billige golfbolde, da du så kan lade dem ligge i roughen og komme videre med dit spil. Kig efter tilbud hos din pro eller din foretrukne golfbutik. Du kan ofte få nye bolde som fx Wilson Ultra til under 150 kr. pr. kasse hvis du køber flere.

Oversigt over Hvilken golfbold du skal vælge:

SpillertypeMærkeGolfbold Version
proer og elitespiller – hcp. +5 til 5TitleistPro V1 / ProV1X
proer og elitespiller – hcp. +5 til 5SrixonZ-STAR / Z-STARX
proer og elitespiller – hcp. +5 til 5TaylormadeTP5 / TP5X
   
God klubgolfer – hcp 5 til 12:TitleistTour Soft
God klubgolfer – hcp 5 til 12:SrixonAD333 Tour
God klubgolfer – hcp 5 til 12:WilsonDX3 Soft Spin
   
Golfbolde til gennemsnitsgolfer – hcp. 13 til 30:TitleistVelocity
Golfbolde til gennemsnitsgolfer – hcp. 13 til 30:SrixonAD333
Golfbolde til gennemsnitsgolfer – hcp. 13 til 30:WilsonDX2
Golfbolde til Seniorer, kvinder og juniorerTitleistDT Soft
Golfbolde til Seniorer, kvinder og juniorerSrixonSoft Feel / Soft Feel Lady
Golfbolde til Seniorer, kvinder og juniorerWilsonDX2
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *