Udgivet i Skriv en kommentar

Golfens Dag 2017

Golfens Dag 2017

Golfens Dag

Hvad er Golfens Dag?

Golfens Dag er åbent hus i næsten alle danske golfklubber for dig som vil prøve kræfter med golf.

De fleste golfklubber gør rigtig meget ud af Golfens Dag, og du skal bare møde op.
Det er gratis at låne golfudstyr og der er en masse frivillige som vil guide dig igennem dagen.

Golfklubberne har også sørget for at der er lidt mad og drikke på dagen, så du skal bare møde op i din lokale klub.

Det er for alle så det er ligegyldigt om du har prøvet at spille golf før eller om det er første gang.

Et typisk Golfens Dag program består af:

  • kort info om golfklubben og hvad der skal ske
  • en tur på træningsbanen hvor du får en introduktion af en uddannet golftræner
  • en lille times tid hvor du kan prøve at slå til golfbolde
  • Måske en tur på den korte par 3 bane / begynderbane
  • afslutning med hygge

Hvilke golfklubber er med?

Søg på hvilke golfklubber der er med her >>

Hvem kan deltage?

Golf er for alle, så alle er inviteret til denne dag!
Det gælder både børn, voksne, nye og etablerede golfspillere.

Det at alle aldre og niveauer kan spille golf sammen gør sporten unik.

Er der dresscode på dagen?

NEJ – tag noget behageligt tøj på og nogle gode sko – fx løbesko, sneakers eller andre gummisko er helt fint.

Hvor kan jeg finde mere info?

Da golfens dag er forskellig fra golfklub til golfklub (pga faciliteter mm.), så er det bedste at finde hjemmesiden på den klub du vil besøge og læse mere der.
Hvis du har spørgsmål så ring til golfklubben – de er flinke mennesker og  godt humør for det bliver man af at være på en golfbane:-)

Husk Golfens Dag er gratis og helt uforpligtende!

Golfens Dag 2017 30. april i din golfkub

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *